Glæder dit barn sig til juleaften? Vi kan love dig for, at det gør vi. ;)
At vente på julemanden og alle gaverne kan virke så langtrukken.
Vi har samlet fem sjove aktiviteter, du kan lave med børnene, så ventetiden føles lidt kortere.
Lege, spil og eventyr er noget dig og børnene kan hygge jer med året rundt. Og juleaften er ikke nogen undtagelse.
Et godt juleeventyr, en sjov leg eller en julesang vil både dig og børnene finde sjove, imens i venter på at det bliver juleaften. Læs nedenfor og bliv inspireret.
Der findes masser af julemusik for børn. Du kender sikkert til de klassiske julesange fra din egen barndom som Søren Banjomus, Kender du den om Rudolf og Nu’ det jul igen. Sæt dine og dine børns favorit julemusik på, tag jeres nissehuer på og dans rundt i huset, mens I synger med på sangene.
Hvis du og dine børn elsker sanglege, findes der også sjove sanglege, som i kan hygge jer med. "På loftet sidder nissen", er en klassisk julesang med leg, som du sikkert også har leget dengang du var barn.
Skal du have genopfrisket sanglegen? Du finder den her:
På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød, så god og sød. Han nikker, og han spiser, og han er så glad for julegrød er hans bedste mad. | Fagter: Dit barn sidder i midten og er nissefar. |
Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter, og de skotter. “Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter” Og de danser lystig rundt i ring. | Fagter: Du, og hvis i er flere, er rotter og går rundt om nissefar. |
Men nissefar han truer med sin store ske. “Vil I nu se at komme væk, for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred, og ingen, ingen vil jeg dele med.” | Fagter: Nissefar løfter sin hånd, som om de truer med en stor ske. |
Men rotterne de hopper, og de danser, og de svinser, og de svanser, de kigger efter grøden når de standser, og de står om nissen tæt i ring. | Fagter: Rotterne hopper og danser rundt i ring. |
Men nissefar han er en lille hidsigprop, og med sin krop han gør et hop. “Jeg henter katten, hvis I ikke holder op, når katten kommer, skal det nok bli’ stop.” | Fagter: Nissefar hopper op. |
Så bliver alle rotterne så bange Åh, så bange, åh, så bange. De vender sig og hopper et par gange og en, to, tre, så er de væk! | Fagter: Rotterne ryster og er bange. Rotterne drejer rundt om sig selv og løber væk. |
Eventyr om magi, nisser, snedronninger og selvfølgelig julemanden, vil du og dit barn helt sikkert elske, at læse sammen.
Put jer under en varm dyne med en god bog, og I er klar til at dykke ned i en verden, fyldt med julemagi og julemirakler. Har I ikke en julebog på hylden, findes der også et hav af hyggelige julefilm for både store og små.
Et slag kortspil eller en omgang brætspil er altid en sikker vinder, når man skal hygge sig sammen. Hvis du og børnene vil hygge sig med julespil, har vi her lavet to sjove spil, som I kan spille juleaftensdag.
Julebanko er både sjovt og nemt at spille. Vi har lavet nogle flotte bankoplader og brikker, som I nemt kan printe ud.
Fordel pladerne ud og vælg en der skal trække brikkerne. Den der først får en række eller en fuld plade, får bingo og vinder.
Hyg dig med dit barn, med et par omgange julevendespil. Brikkerne består af fine klassiske julemotiver og julefigurer.
Læg brikkerne med bagsiden opad, og skift til at vende to brikker ad gangen. Hvis du får to ens, får du stik og du må vende igen. Spil indtil alle brikkerne er væk. Den der har flest stik vinder.
Slå lejr i sofaen og pak jer ind i varme dyner og bløde puder og sæt jeres yndlingsjulefilm på. En tradition hos mange er Disneys Juleshow, som DR sender hvert år. Gør det til en tradition og se Juleshowet sammen, og grin og hyg jer under dynerne.
Om det er en hvid jul eller ej, så kan du og børnene helt sikkert få det sjovt, ved at tage en tur ud i det flotte danske decembervejr. Pak jer godt ind i varmt overtøj og skynd jer afsted!
Er der nok sne, kan I f.eks. bygge en snemand eller lave sneengle. I kan også tage en tur i skoven og samle kogler, grene og gran, som kan pynte på julebordet.
Uanset om dine børn elsker, at lege med deres legetøjskøkken eller ej, kan de helt sikkert blive dine lille flittige nissehjælpere. Tag børnene med i køkkenet, når der skal laves julemad. Giv dem en skål, de kan rør i eller noget andet hjem. De små vil elske at føle, at de hjælper til.
LÆS OGSÅ: Julebag med børn.
LÆS OGSÅ: Madlavning i børnehøjde: Tips til madlavning med de mindste.
Mangler I pynt til julebordet, kan I hygge jer med, at lave det selv.
Find farverigt karton, papir, glimmer, farver og andet, til at klippe og klistre flot hjemmelavet julepynt til bordet.
Du kan også hænge det på træet, i vinduerne eller dekorerer nogle af pakkerne under træet.