• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Kreative idéer til hjemmelavede julegaver fra børn

Julen nærmer sig og det samme gør tankerne om, hvad børnene nu skal finde på at give i julegave til bedsteforældre, onkler, tanter, osv. Vi er kommet på en række gode idéer, som hverken koster mange penge eller timer i propfyldte butikker. Med disse gaveidéer kan du i ro og mag sidde og hygge med dit barn derhjemme, imens der bliver lavet personlige og unikke gaver til hele familien. Nu er julegaverne ikke længere noget der bare hurtigt skal overstås, men noget dit barn både kan få sjov og læring ud af når de kreative evner bliver udfoldet.

1. Smykker


En oplagt gaveidé til kvinderne i familien er farverige hjemmelavede smykker. Her findes der et hav af forskellige muligheder, som indbyder til mange timers intens fordybelse og ro. De store børn kan prøve kræfter med at lave flotte armbånd med vedhæng. For de lidt yngre børn, som også har lyst til at lave smykker, kan man nemt sætte en stor perlekasse med farverige perler på bordet. Så kan barnet selv sammensætte nogle fine perlekæder til mormor.




2. Perleplader


Perler er noget børn i alle aldre kan bruge mange timer på. Der fås perler i flere forskellige størrelser, så selv de yngste børn kan få trænet deres finmotorik. Her kan barnet øve sig i at lave forskellige sjove dyr, som fint kan bruges til ophæng i bedsteforældrenes vindue. Ønsker man som forældre ikke at skulle hive strygejernet frem, så kan man prøve de smarte aquabeads, som på magisk vis klistrer sammen, når der bliver sprayet vand på. Det kan næsten ikke blive nemmere for barnet selv at lave nogle fine perlefigurer.

3. Hånd- og fodaftryk i ler


En helt klassisk og meget personlig julegave, er hånd- og fodaftryk i ler. Selv de aller mindste babyer, kan nu lave nogle søde julegaver. Det er nemt at lave derhjemme, kræver ikke alverden tid og foregår helt uden en masse svineri. Når aftrykkene er færdiglavet kan de sættes ind i den tilhørende ramme, så den rigtig kan pynte i hjemmet. Det er et fint minde, som er hyggeligt at se tilbage på, når den lille babys fødder pludselig ikke er så små og nuttede mere.

4. Fingermaling


Fingermaling er noget særligt de yngste børn synes er et kæmpe hit. Her kan de øve sig i at blande farver og lave forskellige former, dyr eller andre søde figurer. Skal det være ekstra festligt, kan man bruge nogle glimmertuscher eller glimmerklistermærker til at give det sidste lille pift til maleriet.

5. Sy og male på tekstiler


Har du nogle gamle lagner eller andet sengetøj, som ikke længere bliver brugt? Så kan du sammen med dit barn give gammelt stof nyt liv og nye funktioner, og derved lave nogle flotte og personlige julegaver.


Et nemt begynderprojekt for børn, er at starte ud med at klippe to firkanter ud af et stykke stof og dernæst sy stykkerne sammen, enten i hånden eller med symaskine. Så har du et pudebetræk, som kan laves til en pude ved at fylde lidt vat i. Når man er blevet lidt mere øvet, kan man begive sig ud i at sy fx. forklæde, grydelapper eller en stofpose. Vil man toppe værket op, kan man med tekstiltusser lave en sjov lille tegning eller skrive navn på den fine kreation.



LÆS OGSÅ: "5 sjove diy-projekter du kan lave med børn"

6. Toiletrulledyr


Skal fantasien bare rulle løs for fulde gardiner, kan man lave sin egne kreative toiletrulledyr også kaldet rullinger, som både kan pyntes med glimmer, farvestrålende piberensere, palietter, rullende øjne og små knapper. Så smid endelig ikke de tomme køkken- og toiletruller ud.


Genbrug er en sjov og opfindsom måde for de små at lave kreative gaver ud af. Barnet vælger selv hvilket dyr det vil forsøge at skabe, om end det er en elefant, kat eller en blæksprutte, så er de kreative muligheder uendelige. Hjemmelavede rullinger kan gives som gave søskende imellem, med garanti for mange timers sjov. Når der er plads til fornyelse kan i nemt udvide samlingen og lave endnu flere rullinger som en hyggelige indendørs aktivitet.

Vi håber at have inspireret jer til at komme i gang med at lave nogle fine julegaver til hele familien. Glædelig jul!