• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Gaveideer til pakkekalender og adventskalender til børn

Julen nærmer sig med hastige skridt og tankerne om børnenes pakkekalender begynder at melde sig. Der er en hyggelig tradition forbundet med at de små børn hver dag frem til juleaften kan åbne en lille gave. Ønsker du også at bringe smil og glæde frem hos dit barn med en julekalender, men er du helt tør for idéer, så kig med her og få en masse gode forslag og inspiration til både pakkekalender og adventskalender.


Først og fremmest er det en god idé at gøre sig tanker om, hvad ens budget er for hele pakkekalenderen, samt om man ønsker, at det skal være små pakker hver dag eller om det hellere skal være fire lidt større gaver, som barnet får i adventsgave.

Gaveideer til pakkekalender til små børn (0-3 år)

Skal familiens yngste medlem også forkæles med en pakkekalender i december måned, som hver dag bringer lidt spænding og julelys? Så findes der rigtig mange små søde ting, der kan pifte julemagien lidt op.


Schleich dyr er et populært legetøj, som barnet har mulighed for at samle på i mange år. Der findes et hav af forskellige naturtro dyr, som dit barn vil elske at lege med.

Der er også puslespil for de yngste med dutter på, som gør det nemmere for de små børn at øve deres finmotorik, samt at udfordrer opmærksomheden og koncentrationsevnen


Kreativt legetøj er også et stort hit for børn i alle aldre. For de mindste er både modellervoks, farvekridt samt malebøger nogle skønne aktiviteter, som byder op til både fordybelse, sjov leg og læring.


En anden rigtig god gaveidé for de små børn er pixibøger. De koster ofte ikke så meget, og så har man en sød godnathistorie man kan læse sammen med sit barn. Ligeledes kan de gode gamle Lotte og Totte bøger også anbefales for de mindste. Det er nogle enkle letforståelige historier, som både indeholder læring og sjov


Små børn elsker at plaske rundt i det lune vand i badekarret. Vil du gøre bade oplevelsen en anelse sjovere, kan du give dit barn noget farverigt badelegetøj.


Læs også: Gaveideer til baby og 1 årig.

Gaveideer til adventskalender for de mindste (0-3 år)

Har du ikke lige tiden til at finde 24 små gaver, og vil du hellere glæde dit barn med nogle lidt større gaver hver søndag, som i ro og mag kan blive åbnet og leget med, så kommer vi her med nogle gode bud på hvad du kan give dit lille barn i adventsgave.


En lærerig puttekasse fra Vtech er et rigtig godt og underholdende legetøj, som både stimulerer barnets sanser med musik, lys og sjove knapper man kan trykke på.


En anden god gaveidé er et Goki puslespil som ligeledes er en sjov måde at udfordre barnets finmotorik samt kendskab til former, farver og dyr på.

Klodser er altid en god gaveidé. Det er nemt for barnet selv at lege med LEGO DUPLO eller sammen med forældre eller søskende. Det er et godt legetøj, som indeholder mange timers fordybelse og dyb koncentration.


Måske er du selv vokset op med Bamse og har grint med på de mange fjollede sange fra Bamse og kylling. Nu kan dit lille barn opleve samme glæde med den talende Bamse, som både kan stå selv, synge og danse. Her er der god mulighed for skøn babylatter og funklende julelys i øjnene hos dit lille barn.

Gaveideer til pakkekalender til store børn (4+ år)

Til de lidt større børn har vi også fundet nogle gode bud på nogle sjove, underholdende og fine pakkekalender gaver, som holder sig i den lave ende rent prismæssigt.


Kreativt legetøj er en god familieaktivitet, hvor hele familien kan samles om at lave fine dekorationer og pynt til hjemmet. Så er der dømt kvalitetstid, hygge og nærvær i julemåneden.


Stenmaling, trafikkridt eller aquabeads er nogle gode bud på små kalendergaver, som dit barn kan fordybe sig i og udfolde sine kreative evner.


Har du en lille pynteprinsesse derhjemme, så er accessories i form af både hårbøjle og et fint hårspænde en god gavemulighed. Til drengene kan du få en sej hue med matchende strømper.


Både piger og drenge synes ofte at det er hyggeligt at være med til at indrette deres eget værelse. Med selvlysende stjerner eller en lyskæde, er der god mulighed for at gøre børneværelset en tand mere hyggeligt i de mørke vintermåneder.

Gaveideer til adventskalender til store børn (4+ år)

BRIO togbaner er en god gammel klassiker der aldrig går af mode. Det er et robust og holdbart legetøj, som ofte kan gå igennem mange timers leg i flere generationer. BRIO er ligeledes noget godt legetøj at samle på, da der findes mange forskellige kombinationer og forskellige elementer man kan føje til sin samling.


Med et smart magnetisk tegnebræt kan dit barn selv lære at skrive bogstaver, tal eller tegne nogle små søde figurer. Man kan også lege ‘gæt et dyr’ med sine forældre eller søskende. Det er en hyggelig og sjov leg, som de fleste børn synes er meget underholdende.


Har du en diva pige derhjemme, som elsker pynt, styling og håropsætning, så er et styling dukkehoved en skøn gaveidé. Her kan barnet øve sig i at style en Disney prinsesse med både børste, klemmer og farverige hårspænder.


Har du derimod en fartglad ræser, som bare synes at Ferrari er det fedeste, så kan du skabe glæde med den seje fjernstyrede bil. Her kan man styre bilen med et sejt ret, som kan få bilen til at køre i fuld fart med både lyd og lys.


Er der noget hyggeligere end at samles hele familien rundt om bordet til et godt brætspil? Her kan i sammen som familie både udfordre jeres taktiske evner, hukommelse samt paratviden. Vil du øge både spændingen og vinderlysten, kan du sætte en lille præmie på højkant. Hvilket børn altid synes er ekstra sjovt.

Tips og tricks


Vi har samlet nogle gode tips og tricks, som både sparer dig for tid og penge. Dermed bliver det en tand mere overskueligt at kaste sig ud i årets store pakkekalender indkøb.

Mix gaverne


For at pakkekalenderen med de 24 gaver ikke bliver uoverskueligt dyr, kan man med fordel mixe de dyre og de billige gaver. Nogle dage vil der så være små gaver, andre dage lidt større. Ofte er det blot dét at pakke gaven op, der i sig selv er den store fornøjelse. Derfor kan barnets pakkekalender også indeholde mindre gaver, som fx børnetatoveringer, klistermærker, hoppebolde, sæbebobler eller farverige plastre.


Del de store gaveæsker op


Et andet godt tip, er at dele en stor gaveæske op, så barnet dag for dag kan samle hele sættet af fx legemad eller testel . Man kan også købe en stor bondegård med tilhørende dyr, traktor, indhegning mm. Pakken kan så deles op i mindre gaver, så barnet hver dag får flere og flere små ting til sin bondegård.

Slip for gaveræset med en julekalender


De fleste forældre vil gerne glæde deres børn, men det er ikke alle der har tiden til både at købe 24 gaver og pakke dem alle pænt ind. Derfor kan du gøre det hele lidt nemmere ved at købe en færdiglavet julekalender med dit barns yndlings figurer eller legetøj.