• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-3 hverdages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-3 hverdages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Babys kognitive udvikling:
​​​​​​​Hvornår kan mit barn hvad?

Dit barn udvikler sig konstant både kognitivt og motorisk. Men hvornår kan du regne med at høre dit barn grine og se det første smil? Vi har samlet en lille oversigt over forskellige milepæle, dit barn gennemgår i sin kognitive udvikling de første år.

Husk, alle børn udvikler sig forskelligt. Skulle du have tvivl om dit barns kognitive udvikling, så kontakt din sundhedsplejerske eller egen læge.


LÆS OGSÅ: Babys motoriske udvikling.

Hvornår kan baby se?

At se og få øjenkontakt med din baby for første gang er for alle forældre et magisk øjeblik. Fra det øjeblik din baby kommer til verden kan han/hun se. Hvad baby kan se, er dog ret sløret, han/hun ikke har brugt sine øjne inde i din mave.

Musklerne i øjnene er underudviklede og de første 0-4 uger har de små øjne svært ved at fokusere.

Efter 2 måneder er din baby næsten i stand til at fokusere lige så godt som dig. Forståelsen af dybdesynet driller dog stadig, og evnen til at vurdere objekters afstand er fortsat svært.

Når din baby er blevet 6 måneder gammel, er synet fuldt udviklet, og ser næsten lige så godt som dig.

Hvornår kan baby se farver?

De første 0-4 uger af dit barns liv ser han/hun kun grå, stærke og klare farver. Dit barn vil i de første uger, foretrække klare farver som grøn og rød samt mønstre med kontrastfarver.

Vælg derfor med fordel farverigt og kontrastfyldt legetøj til din baby.


Evnen til at se farver udvikler sig meget de første måneder. Efter 3-4 måneder kan din baby skelne farver på tværs af hele farvespektret. Forståelsen for farver mangler dog stadig. Din baby kan se og opfatte farver, men kan stadig ikke sortere og forbinde dem til ting. Denne forståelse kommer først, når sproget begynder at udvikle sig.

Leg gerne med din baby og hjælp ham/hende med at genkende farver.


LÆS OGSÅ: Guide: Sådan finder du den rigtige sut.

Hvornår kan baby holde øjenkontakt?

Mellem 0-2 måneder kan du kortvarigt få øjenkontakt med din baby, hvis du befinder dig 20-25 cm fra hans/hendes ansigt. Din babys øjne er stadig underudviklet, og styrken til at holde øjenkontakt i længere tid er svært. Hvis du forsøger, at få øjenkontakt og din baby vender hovedet eller lukker sine øjne, er det udtryk for at han/hun har brug for en pause.

Når din baby er over 2 måneder, skal I kunne holde en sikker øjenkontakt i længere tid. De første måneder er det dig, der skal invitere til øjenkontakt, men efter 2 måneder skal dit barn selv kunne opsøge dit blik og opretholde øjenkontakten.

Milepæle i dit barns synsudvikling


  • 0- 6 uger: Din baby ser mod lys/mørke og efter ansigter
  • 8 - 12 uger: Din baby smiler tilbage til forældre og søskende. Øjenkontakten bliver længerevarende og mere sikker
  • 3 - 4 måneder: Din baby er opmærksom på sine omgivelser. Drejer nysgerrigt øjnene efter nye ting i synsfeltet. Øjenbevægelserne er blevet sikre og rolige
  • 4 - 6 måneder: Din baby ser og rækker ud efter ting og undersøger dem
  • 2½ - 4 år: Dit barn har nu et normalt syn, og ser det samme som dig.

Hvornår kan baby høre?

Er du gravid, glæder du dig sikkert til at tale til din baby for første gang. Dit barn kan høre din stemme, lige så snart han/hun er født. Men baby kan faktisk også høre dig, imens han/hun ligger inde i maven og “plasker rundt”

Allerede fra uge 21-23 i graviditeten kan dit barn høre. Hørelsen er i starten ret underudviklet, så det i begyndelsen kun er lyde fra din krop, som din baby kan høre. Det er lyden fra dit hjerteslag og lyden fra din vejrtrækning, dit barn ligger og lytter til

Lidt senere i graviditeten kan din baby også høre lyde udefra. Lydene skal dog gennem flere lag, og derfor er det kun høje lyde og din stemme, der kan trænge igennem.

Når dit barn fødes, er hørelsen stadig underudviklet. Men et par dage efter fødslen, kan din baby skelne din stemme fra andres

Når dit barn er mellem 0-3 måneder kan din baby også høre og reagere på høje og pludselige lyde

Mellem 3-9 måneder udvikles hørelsen en del. En 3 måneder gammel baby vil kunne genkende flere lyde i hjemmet og genkende nære relationers stemme. I forbindelse med at din baby er blevet bedre til at bevæge sig, begynder hun/han omkring 6-9 måneders alderen at vende sig mod de lyde han/hun hører.

Hvornår kan baby smile?

Hvornår din baby smiler for første gang, kan være svært at afgøre. De første uger begynder din baby, at have små trækninger omkring sin mund, når han/hun f.eks sover eller ligger på puslebordet

De fleste babyer begynder først bevidst at smile, når han/hun er mellem 3-6 uger gammel. Det er først her, baby begynder at bruge et smil, som et svar på din stemme og ansigt.

Hvornår kan baby grine?


En babys latter er for mange forældre den dejligste og mest bekræftende lyd i verden

Undrer du dig over, at din baby endnu ikke griner, selvom han/Hun allerede kan smile? Hvis din baby er begyndt at smile men ikke grine, skal du ikke være bekymret. Din baby begynder, at smile længe før han/hun griner med lyd på. Det første grin kommer først når din baby er mellem 3-4 måneder gammel. Det, der ofte får det første grin frem, er fysisk stimulation eller en kildrende fornemmelse på og i din babys mave. Du kan f.eks. lave pruttelyde på babys mave eller give ham/hendes en lille flyvetur. Har din baby søskende, er det ofte dem, der vil få det første grin frem ved baby. Intet er sjovere end at se din storebror- eller søster fjolle rundt.


LÆS OGSÅ: Styrk din babys motorik

Hvornår kan baby sige sit første ord?

Før dit barn siger sit første rigtige ord, vil han/hun forsøge at kommunikere på mange andre måder

En baby bruger hele sin krop til at kommunikere med. Når dit barn er 6-8 uger begynder den søde babypludren. Du kan i denne alder have små “pludresamtaler” med din baby

Efter 6 måneder er dit barn begyndt at efterligne sine omgivelser, når der pludres. Det er vigtig, at du i denne alder lytter og er nærværende, når du snakker med din baby. Du kan f.eks. læse børnebøger med ham/hende eller synge en sang. Du kan også sige en lyd og afvente til din baby pludrer tilbage. Hav tålmodighed. Det tager lang tid før baby registrere lyden og finder ud af at sige en lyd tilbage

Den sidste del af din babys første år, udvikles sprogforståelsen og sproget. Dit barn begynder at reagere på sit eget navn, og når han/hun bliver 9-12 måneder gammel kommer det første ord snigende – og før du ved af det, plaprer din baby løs. ;)

LÆS OGSÅ: "Top 10 børnesange med fagter"


Uanset om dit barn følger disse milepæle eller ej, skal det første grin, smil og det første ord nok komme.

Tip: En sød måde at forevige disse øjeblikke, er ved tage en masse af billeder eller f.eks. med “Mine første år" bog. Perfekt at kigge tilbage i sammen med dit barn, når han/hun er blevet større.