• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Legetøj der stimulerer kreativiteten

Kreativt legetøj til børn er med til at styrke og udvikle dit barns kreativitet, træne finmotorikken og er vigtig for dit barns udvikling. Særligt i barndommen er stimuleringen af kreativiteten vigtig og med kreativ leg er der god mulighed for at formidle sine følelser, skabe scenarier og lære af sine omgivelser.

Leg der udvikler dit barn


Gennem kreative aktiviteter kan dit barn udforske sin abstraktionsevne, forestillingsevne og samarbejdsevnerne, hvis andre børn skal være med i legen. Lad dit barn tegne, lege med modellervoks eller magisk sand, bygge fantasifigurer eller klippe mønstre i papir. Der findes meget forskelligt kreativt legetøj, som dit barn kan få mange timers glæde af.


Til helt små børn anbefales kreativ leg med byggeklodser og puttekasser, mens der til større børn kan leges med både fingermaling, musiklegetøj og smykkesæt.


Se vores store udvalg af kreativt legetøj til børn her.

LÆS OGSÅ: ”De bedste børnebøger til de mindste og større børn”.


Når dit barn har færdiggjort sit kunstværk, kan du laminere det eller komme det i en My Little DaVinci ramme og hænge det på væggen. På den måde øger du motivationen hos dit barn, ved at værdsætte hans eller hendes kreativitet.

Find kreativt legetøj til dit barn


Vi har gjort det nemt for dig, at finde det helt rigtige kreative legetøj til dit barn. Nedenfor har vi opdelt sjove og underholdende kreative lege som dit barn kan lave alene, i selskab med dig eller med sine legekammerater.


Det er vigtigt at pointere at aldersgrupperne er vejledende, og du derfor også kan finde inspiration til kreativt legetøj til dit barn under de andre aldersgrupper.

Kreativt legetøj 1 år


At komme godt fra start, er også vigtigt i dit barns kreative udvikling. Lad dit barn lege med bolde fra Oball, hammersæt og puttekasser, hvor fokus er på at skulle bygge, stabilisere og koordinere klodser.


En anden måde du kan træne dit barns kreativitet på, er gennem tegning. Sæt dig sammen med dit barn og find et papir og farvekridt frem. Lad dit barn tegne og farvelægge papiret, og på den måde træne dit barns evne til at udtrykke sig på. Du kan spørge ind til tegningerne og lade dit barns fantasi slippe løs.

Kreativt legetøj 2 år


Fra dit barn er to år gammelt, kan I prøve at kaste jer ud i legen med fingermaling. Dit barn vil med garanti synes om at skulle male på papir med sine små fingre, og de fine, farverige malerier, kan pynte inde på børneværelset.


Du kan også være med til at udvikle dit barns opmærksomhed, koncentrationsevne, og frem for alt glæde – gennem musikken. Lad dit barn spille løs på et trommesæt, banke på sin xylofon eller danse rundt med sin lege-guitar. At spille på musikinstrumenter gavner ikke kun dit barns humør, men er også med til at udvikle motoriske evner og kreative sanser.

Kreativt legetøj 3 år


Nu skal der fuld knald på udfordringerne. Dit barns fantasi syder og der skal eksperimenteres med alt. Lad fingermaling, slim, magisk sand og modellervoks fylde spisebordet, så fantasien kan slippe løs.


Er dit barn glad for fordybende leg, kan også et hammersæt, maxi sticks eller maxi perler være en underholdende aktivitet. Med den kreative leg kan dit barn øve sin finmotorik, ved at banke og placere brikkerne og perlerne efter farver og symboler.


Skal underholdningen have et pift, kan du og dit barn tage en tur på stranden og finde fine lyse sten, som kan farvelægges i sommerhuset eller på ferien. Med stentusser kan I lade jeres kreative færdigheder få frit løb, og male seje motiver på stenen. I kan også bruge tekstiltusser til at tegne og dekorere motiver på ethvert tekstil, såsom tøj, tasker og sengelinnede.


LÆS OGSÅ: ”I sommerhus med børn”.

Kreativt legetøj 4 år


Dit barn begynder nu at blive gradvist mere bevidst om sin leg. Det er derfor vigtigt, at du som forælder forsøger at udfordre dit barn i sin kreative leg, så legen ikke bliver for enkel. Dit barn er blevet bedre til at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen, og det stiller derfor krav til den kreative aktivitet.


Dit barn vil formodentligt synes om at sidde og fordybe sig i sin tegning, bygge fine konstruktioner eller lave et smykke af perler. Dog skal der også være plads til kreativ leg som fingermaling, trylledej, magisk sand og modellervoks, hvor dit barns kreative sanser bliver stimuleret.

Kreativt legetøj 5 år


Fordybelse, koncentration og kreativitet er nøgleordene ved de fleste 5-årige børn. Lad kreativiteten slippe løs med en neglesalon, tatoveringssæt eller perle smykkesæt. Her får dit barn rig mulighed for, at fordybe sig og eksperimentere med forskellige farver.


Motorisk er dit barns bevægelser blevet mere sikre og dit barn har stor interesse i at skabe noget med sine hænder. Med plus plusser, perleplader, magisk sand, trylledej og slim får kreativiteten lov at slippe løs og fordybelsen forbedres.


En anden skøn kreativ aktivitet, som hele familien kan være med til, er at støbe og male figurerer. I skal bruge et støbesæt, fx med dinosaurer. Den flydende gips hældes ned i formene og stivner. Herefter kan alle figurerne males ligesom du og dit barn ønsker. Det er en underholdende aktivitet, hvor dit barn er med i hele processen fra at lave legetøjet, male det og derefter lege med det.

Kreativt legetøj til skolebørn


Fra dit barn nærmer sig skolealderen, skal han eller hun pludselig til at forholde sig til både dansk og matematik, men også til andre børn og sociale kompetencer.


Kreativt legetøj til børn i skolealderen er med til at styrke dit barns finmotorik, koncentrationsevne og generelt det sociale aspekt, samtidig med det er sjovt og underholdende. Det er et helt nyt univers dit barn skal til at begå sig i, og med lærende, kreativt legetøj, kan du hjælpe dit barn med at udvikle de færdigheder, som er nødvendige i skolen.


At lege med perler og perleplader træner både dit barns kreative udfoldelse, koncentrationsevne og udvikler dit barns fantasi. At lave fine figurer og mønstre af perler er både hyggeligt, men også lærerigt. Hvis dit barn viser interesse for at lege med perler, kan du foreslå I laver bogstaver ud af perlerne og på den måde skabe et navneskilt til dit barns værelse. Se vores store udvalg af perler og perleplader her.

Til at styrke dit barn i de sociale færdigheder, kan han eller hun lege med en neglesalon, tatoveringssæt eller perle smykkesæt, hvor det oftest er sjovest at være flere om legen. Her får dit barn rig mulighed for at fordybe sig og eksperimentere med forskellige farver, samtidig med at der også skal være plads til de andre børns ideer og tanker.


At lege med plus plusser styrker dit barns fantasi, kreativitet og finmotorik. Dit barn kan bygge alt fra biler til elefanter og med fire-fem brikker sat sammen, kan dit barn sagtens have lavet et fly, selvom det ikke ligner. Her er det fantasien og forestillingsevnen som bliver udviklet, og dit barn skal selv give legen indhold.

Kreativt legetøj hos Pixizoo


Kreativ leg er vigtigt for dit barns udvikling, koncentrationsevne og fantasi. Med kreativt legetøj udvikles og styrkes dit barn, så han eller hun bliver klar til at møde verden.


Start småt og byg på. Dit barn skal selv vise interesse for at udvikle sin kreativitet, og det er vigtigt at du støtter dit barn i den underholdende leg.


Mangler du yderligere inspiration til kreativ leg med børn, kan du her: ”DIY: 5 sjove DIY-projekter du kan lave med børn” finde flere underholdende, kreative aktiviteter, som du kan lave med dit barn.