Når dit barn har det skidt, er det første du ønsker at finde ud af, hvad det fejler. Er det bare tænder, der er på vej, eller er det noget mere alvorligt?
Sygdomme som skoldkopper og lussingesyge er nemme at stille diagnosen på, mens andre sygdomme kan være lidt sværere.
Vi har lavet en lille oversigt og beskrivelse af de mest almindelige børnesygdomme i Danmark. Dette er kun en introduktion til sygdommene, og du bør altid læse mere om hver enkelt sygdom eller kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn kan være smittet.
De mest almindelige børnesygdomme i Danmark er:
Ååh, du husker dem sikkert selv... Skoldkopper. De er på hele kroppen og de klør, klør, klør!
Det er forskelligt fra barn til barn, hvor skoldkopperne starter, men du vil typisk opdage at de starter på brystet og ryggen, og derefter spreder sig til ansigt, hovedbund, arme og ben.
Skoldkopper starter som en lille rød plet/knop, hvorefter der vil komme væske i dem. Blærerne vil briste indenfor et par dage, og der vil danne sig en skorpe. Hos nogle børn vil det klø hele tiden, mens andre ikke vil være så generet af det. Det er dog vigtigt at prøve at holde barnet fra at klø i skoldkopperne, da det kan give langvarige ar.
Når kopperne brister kan det godt gøre ondt, især hvis de sidder følsomme steder. Nogle børn får rigtig mange skoldkopper, mens andre slipper med en enkelt eller to. Der findes eksempler på forældre, der slet ikke har opdaget, at deres barn har haft skoldkopper, fordi der kun var få knopper (ja, man har vel lov at ønske ;)).
Behandling:
Kan dit barn ikke stoppe med at klø på blærerne, kan du købe kløestillende creme/spray som kan tage noget af dit barns kløen. Spørg på dit lokale apotek.
Smitte:
Skoldkopperne hos dit barn smitter cirka 3 dage før sygdommen viser sig. Skoldkopperne kan smitte, til der er dannet sår på alle blærerne. Du bør holde dit barn hjemme, indtil der er dannet skorper, og sårene ikke længere væsker.
Varighed:
Skoldkopper varer cirka 10 til 20 dage.
Hoster dit barn konstant? Og er hosten mere tør end den klassiske forkølelseshoste? Så kan det være, at dit barn har fået kighoste.
Du kan kende kighoste ved, at dit barn får lange hosteanfald og hivende vejrtrækning. Hosten kan være så kraftig, at dit barn ender med at kaste op. Du vil sikkert opleve, at dit barn ofte får hosteanfaldene om natten, hvilket kan være opslidende for både barn og forældre.
I det danske vaccinationsprogram, vaccineres børn mod kighoste, både for at beskytte dem selv, da det er en træls sygdom, men også for at beskytte dem, der ikke kan tåle at få sygdommen. For nyfødte og spædbørn er det livsfarligt at blive smittet med kighoste, da deres lunger stadig er så små og skrøbelige.
Er der en epidemi, hvilket vi oplever med nogle års mellemrum i Danmark, er det derfor vigtigt ikke at lade dit spædbarn være i rum med en, der potentielt er smittet.
Behandling:
Spædbørn eller mindre børn med sygdommen kræver konstant overvågning i en periode. Der findes ikke nogen effektiv medicinsk behandling. Antibiotika kan dog gives tidlig i sygdomsforløbet for at forkorte smitteperioden. Sørg også for at give dit barn flere små måltider i løbet af dagen, i stedet for få store. Det vil mindske risikoen for at kaste op.
Smitte:
Kighoste smitter primært den første uge, men kan smitte under hele sygdomsforløbet.
Varighed:
Kighoste varer cirka 6-20 dage, men oftest 7-10 dage.
LÆS OGSÅ: "Hjælp, mit barn er forkølet".
Tredages-feber kan du kende ved, at dit barn har høj feber i 3-5 dage. Efter at have haft feber vil dit barn få et svagt rødfarvet og småplettet udslæt, samtidig med at temperaturen falder. Nogle børn får så lidt udslæt, at du ikke vil opdage det, mens andre får udslæt på hele kroppen og i ansigtet. Tredages-feber kan, ligesom andre sygdomme, gøre at dit barn ikke kan finde ro og har svært ved at sove.
Behandling:
Når dit barn har tredages-feber, er det en god ide at give dit barn så lidt tøj på som muligt. Det gælder faktisk altid, når dit barn har høj feber og er meget varmt. Så kan dit barn bedre komme af med varmen, hvilket er vigtigt. Husk også at give dit barn masser af væske under sygdommen. Gerne juice eller saftevand, som kan give lidt energi.
Smitte:
Sygdommen smitter under hele sygdomsperioden og op til to-tre dage efter.
Varighed:
Tredags-feber varer cirka 9-10 dage.
Lussingesyge kaldes også den 5. børnesygdom, fordi det er den femte af en gruppe børnesygdomme, der tidligere var hyppige og med udslæt, der ligner hinanden. De andre er mæslinger, røde hunde, skarlagensfeber og den fjerde børnesygdom (tredages-feber).
Har dit barn rødt udslæt på kinderne og måske andre steder på kroppen? Så kan det være, at dit barn har fået lussingesyge.
Sygdommen starter med influenzasymptomer efterfulgt af en periode, hvor dit barn er sygdomsfri. Efter dette vil der dukke røde plamager op på dit barns kinder. Personer i alle aldre kan få lussingesyge, men rammer ofte børn i alderen 4-12 år. Sygdommen optræder ofte som små epidemier, særligt i foråret, og er ganske ufarlig.
Behandling:
Lussingesyge kan ikke behandles. Her kræver det, at du venter på, at dit barn bliver rask, og at udslættet forsvinder af sig selv.
Smitte:
Sygdommen spreder sig fra person til person, ligesom en forkølelse gør. Lussingesyge smitter ikke efter, at udslættet er kommet. Er du gravid, skal du helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da det kan føre til abort eller blodmangel ved fosteret.
Varighed:
Lussingesyge varer cirka 4-21 dage.
Symptomerne på skarlagensfeber er:
Symptomerne på skarlagensfeber er som regel halsbetændelse, feber mellem 38-40 grader og flammende rødt udslæt. Dit barn vil føle sig utilpas og sløj og får ondt i maven. Senere begynder det måske at kaste op. Nogle børn klager mest over ondt i ørerne.
Efter cirka 1-2 dage vil dit barn begynde at få rødt udslæt i ansigtet. Udslettet hos dit barn kan også forekomme omkring kønsorganerne, i nakken, på overkroppen og i lysken. Typisk får barnet også den såkaldte hindbærtunge. Efter cirka en uge vil du opleve, at dit barns hud skaller af i håndflader og fodsåler.
Behandling:
Skarlagensfeber bliver behandlet med antibiotika.
Smitte:
Sygdommen smitter oftest de første dage. Når dit barn har været på antibiotika i tre dage, er smittefaren aftaget.
Varighed:
Skarlagensfeber varer typisk i 2-5 dage.
Læs mere om skarlagensfeber her.
Et gammelt husmorråd til at dulme ondt i ørene er at lægge to skiver rugbrød på brødristeren, og varme dem godt igennem på begge sider. Herefter kan dit barn tage et stykke rugbrød op til hvert øre – måske med en serviet omkring, hvis det er for varmt. Varmen vil så trænge ind i ørene og dulme smerten. Det lyder skørt, men det virker!
Hånd-, fod- og mundsygdom lyder som en stor mundfuld, men er ganske ufarlig.
Det starter med, at dit barn vil få feber og typisk andre influenzalignende symptomer, som utilpashed og nedsat appetit. Efter 1-2 dage vil dit barn få ondt i halsen, og der vil komme blærer foran i munden, på tungen og på indersiden af kinderne.
På nogenlunde samme tid vil du opdage, at der kommer ømme og væskefyldte blærer på dit barns hænder. De fleste børn vil også få udslæt på fødderne. Blærerne brister hurtigt, og der vil danne sig små sår der, hvor blærerne har været.
Behandling:
Hånd-, fod- og mundsygdom findes der ingen behandling til. Det er vigtigt, at du giver dit barn rigeligt med væske, når det har feber. Vil dit barn ikke spise på grund af blærerne i munden, er det en ide at mose maden eller servere lidt frugtyoghurt.
Smitte:
Sygdommen smitter, så længe dit barn har blærer.
Varighed:
Hånd-, fod- og mundsygdom varer typisk 2-7 dage.
Læs mere om hånd-, fod- og mundsyge her.
Det er en god ide at anskaffe dig et termometer, så du kan holde øje med dit barns temperatur, når det er sygt.
Husk også altid at kontakte lægen, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn fejler.
Kilde: Sundhed.dk