• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Baby i sommervarmen


Se her, hvordan du kan tjekke din babys kropsvarme og få ideer til, hvad du kan lave med din baby i sommervarmen.

Husk væske, babysolcreme og UV-beskyttelse, så er du godt på vej. Og vigtigste huskeregel af alle er at baby og små børn aldrig må være i direkte sollys i dagens varmeste timer. Skyggen er din ven! :)

Husk altid at kontakte lægen, hvis du er i tvivl, om dit barn trives i varmen eller dit barn pludselig bliver sløjt.



Babys kropstemperatur


Nyfødte kan have svært ved at regulere deres kropsvarme og kulde, men allerede fra din baby er nogle få måneder gammel, reguleres kropsvarmen, som vores. Det er dog stadig dig som forælder, der skal sørge for, at din baby hverken har det for varmt eller for koldt, og det kan nogle gange være svært at finde den rette påklædning til din baby – især med det danske sommervejr, som ofte er (lidt for) skiftende.


En gammel tommelfingerregel er, at når vi i månederne, som ender på ”r”, er det en god ide bruge uldtøj til din baby. Mens du i sommermånederne ikke bør klæde din baby i alt for varmt tøj.


LÆS OGSÅ: "Fordelene ved uldundertøj til babyer og børn".


Et gammelt ”husmodertip” til at mærke din babys kropstemperatur er at mærke din baby i nakken. Er nakken varm, har din baby det varmt, og er nakken kold, har din baby det koldt. På den måde kan du tilpasse din babys tøj efter kropstemperaturen.


Husk væske til din baby i varmen

Er din baby i gang med at lege eller er optaget af andre ting, er tørst ikke altid noget, som han/hun tænker på. Tilbyd derfor din baby rigeligt med vand for at undgå dehydrering og ubehag. Ammer du din baby, får han/hun naturligt sin væske igennem din modermælk. På rigtig varme dage er det en god ide at tilbyde dit barn bryst eller flaske ofte.


Bleen helst skal være våd (evt. med afføring) hver fjerde time. Er den ikke det, kan det være et tegn på at dit barn ikke får nok væske. Bliver dit barn sløjt, er det vigtigt at kontakte din læge.


Undgå direkte sol ved sovetid


Hvis din baby sover udenfor i sin barnevogn, er det vigtigt, du sørger for, at barnevognen ikke står direkte i solen. Især hvis din vogn er mørk, kan det blive en bageovn at ligge i for din baby. Stil barnevognen et skyggefuldt sted, hvor temperaturen er behagelig at ligge i.


Er det en varm sommerdag, bør du også undlade at hænge en stofble op foran din babys barnevogn. Stofbleen holder nemlig på varmen og nedsætter luftcirkulationen, og så kan det hurtigt blive alt for varmt at ligge i for din baby.


Tilpas også både tøj, tæppe eller dyne som din baby ligger i, for ikke at gøre det for varmt i barnevognen.



Klæd din baby på til sommeren


I løbet af sommeren bør du give din baby tyndt, løst bomuldstøj på, når varmen tager til. En solhat er også altid en god ide, da det beskytter din baby mod solen mens en lille hue kan sørge for at hovedet ikke bliver koldt, hvis det blæser lidt.


Vær altid opmærksom på om din baby begynder at få varmeknopper på kroppen. Det betyder nemlig, at han/hun har for meget tøj på. Knopperne kan også være tegn på en allergisk reaktion eller andet, så går de ikke væk efter et par timer, bør du kontakte din læge.


På tur med din baby i sommervarmen


Når du og din baby skal ud at nyde sommervarmen, er der flere ting, du bør huske. Uanset hvilken barnevogn du har, er det altid en god idé at have et regnslag, myggenet og en solskærm eller parasol med til vognen. Det danske sommervejr har det jo med at skifte, som vinden blæser.


En ting er barnevognens praktiske tilbehør – en anden er babys. Det er vigtig du husker at pakke en praktisk pusletaske med et pusleunderlag. Så kan du hurtigt skifte, hvis/når behovet opstår.


Findes det noget hyggeligere end at ligge og hygge og pludre med sin baby på et tæppe i sommervarmen? Husk altid at vælge et skyggefuldt sted, så I er beskyttet mod solens stråler. Vær dog opmærksom på, at der hurtigt kan blive lidt køligt i skyggen, så have altid lidt ekstra tøj med til dit barn.




På stranden med baby

Når vejret endelig er godt i Danmark trækker stranden. Vi anbefaler dog, at du først tager din baby med på stranden fra han/hun er omkring to måneder gammel.

Når I tager på stranden, skal din baby have noget UV beskyttet badetøj på for at skåne den sarte hud. Brug en badeheldragt, som har et UV filter på 50+. På den måde beskytter du hele din babys krop mod solens skadelige stråler. Husk også at smøre din babys krop og ansigt ind i et tykt lag babysolcreme og brug gerne både en solhat og solbriller til din baby.



Er din baby lidt større, kan du tage ham/hende med ned til vandkanten og mærke sandet og vandet mellem tæerne. Er humøret ikke til at soppe, er det en god ide at have et UV-telt med på stranden hvor I kan lege, hvile og amme i fred og ro. Det er uanset en god ide, så du altid har et skyggefuldt sted til din baby.


Du kan finde flere godt råd om baby, børn og sol her.


Rigtig god sommer! :)